Grafisk designer med den grafiske værktøjskasse i orden 

Jeg er både kreativ designer, grafisk håndværker og fotograf. Grafisk design er et vigtigt element i kommunikationen. Det er derfor vigtigt, at det grafiske udtryk er i tråd med det virksomheden står for. Derfor er det guld værd, at den, der skal lave designet har indgående kendskab til virksomheden.
En markant kampagne. Et budskab der skal ud. Smukt og skarpt. Dette kræver et kreativt hoved der er målrettet og erfarent, og det kræver grafisk flair, der kan sikre, at det hænger sammen med brandets øvrige visuelle udtryk.
Grafisk design skal fungere på tværs af forskellige platforme, websites, apps, bannere, sociale medier. Det hele skal hænge sammen. En visuel rød tråd, der er tænkt digitalt og tænkt til at virke på tværs af platforme.
Jeg kan det hele. I al beskedenhed.
I mit CV kan du blandt andet læse om, hvad jeg det seneste år har lavet af spændende opgaver hos Haderslev Kommune og hvad jeg som freelance grafiker har hjulpet marketing afdelinger med gennem de seneste år.
CV
Martin Hansen
Storegade 3B 1. sal
6100 Haderslev
Telefon: 3045 2034
mail@martin-hansen.dk
Erhvervserfaring

Juni 1987 - maj 1988 OK Skilte & Reklame. 
Skiltemaler.

Juni 1988 - november 1991 / Elev som reklametegner.
Jeg er uddannet Reklametegner i 1991 hos Masters gruppen i Haderslev og Kolding.

November 1991 - december 1996 / Reklamebureauet Jesper Bo Bojesen
Jeg har i en 5-årig periode arbejdet som AD-assistent og AD’er hos reklamebureauet Jesper Bo Bojesen i Åbenrå. En spændende tid med mange kreative opgaver for forskellige firmaer, deriblandt det daværende Sønderjyllands Amt.

Januar 1997 - august 2006 / GRAM A/S
Derefter fandt jeg nye udfordringer hos GRAM A/S, Vojens, i marketingafdelingen.  Mit job på GRAM A/S bestod blandt andet i at lave layout, rentegning, fotografering af produkter samt tilrettelæggelse og styring  af tryksager, video, fotografering og inhouse print.

September 2006 - august 2022 / Freelance grafisk designer og fotograf
I denne periode som selvstændig har jeg udført opgaver, hvor jeg har haft muligheden for at lave nye og utraditionelle løsninger, så som at hjælpe nystartede virksomheder godt i gang og udføre kampagne- og identitetsopgaver på tryk og på nettet. I denne kreative proces har jeg haft mulighed for at fotografere portrætter, produkter, billed- og videoredigering, illustrationer, rentegning og layout af kataloger, løsblade, annoncer samt POS-materiale. Jeg har de seneste år lavet storyboards samt produceret og redigeret reklamevideoer. En del af mit arbejdsområde har også været at levere og producere billeder til websider og til webbannere.

September 2022 -  / Grafiker
Det seneste år hvor jeg har arbejdet for Haderslev Kommune, har opgaven med VM i MTB marathon, været en kæmpe oplevelse at arbejde med. Derudover har jeg lavet mange forskellige opgaver for Haderslev Kommune, som jeg er meget stolt af.
Du kan se et lille udpluk på www.martin-hansen.dk
Uddannelse
Juni 1988 - juni 1991 Masters gruppen i Haderslev og Kolding.
Elev som reklametegner.

Mine faglige kvalifikationer
Jeg arbejder i Adobe pakken, Illustrator og InDesign til kataloger, emballge og annoncer på flere sprog.
Lightroom og Photoshop til fotografering og billedredigering.
Opdatering og design af hjemmesider med billeder, video og grafik i Dynamic web og Wordpress.
Jeg designer og producerer hjemmesider i Wordpress.
Til planlægning, design og prototyper af  hjemmesider og apps arbejder jeg med Adobe XD.
Video og redigering er jeg blevet glad for at lave i Premiere Pro, Animate og After Effects
Til video, portræt- og produktfotografering arbejder jeg med mit eget kamera- og lysudstyr.
  
Sprog
Jeg taler og skriver engelsk og taler tysk.

Privat
Vi har i en årrække boet i Jels og flyttede til Haderslev i februar 2019. Jeg bor med min kone, Dorthe, som er jordemoder og med vores 4 børn i alderen 19 - 25 år. Jeg har været fodboldtræner for mine drenge gennem mange år og siddet i bestyrelsen i Jels Fiskeriforening og var her leder for ungdomsafdelingen i 10 år.
Min fritid bruger jeg på at være aktiv inden for cykling og løb og har gennemført flere marathon. Jeg lægger desuden en del frivillige kræfter i blandt andet Haderslev idræts-forening og Jels Triathlon klub, hvor vi arrangerer årlige triathlon stævner. Mine arbejdsområder for Jels Triathlon er fotografering, web, facebook og Instagram.
For Haderslev FK og Sønderjyske har jeg fotograferet ungdomsfodbold og været deres fotograf til deres fodboldstævne ”Haderslev Cup”.
Når tiden er til det, vil jeg også gerne ud og fiske.
Back to Top